Kirk Larsen & Ascanius

Arbejdsskadeerstatning

Vi har meget stor erfaring med arbejdsskader, da vi igennem en længere årrække har repræsenteret et fagforbund i disse sager.

Arbejdsskadessager er helt specielle rent erstatningsretligt, idet de er underlagt to forskellige regelsæt, nemlig Arbejdsskadesikringsloven og Erstatningsansvarsloven.

Alle ansatte i Danmark er omfattet af en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, som arbejdsgiveren tegner.

Anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen
Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde en arbejdsulykke senest 1 dag efter skaden. Er man kommet til skade på sit arbejde, har man tillige selv mulighed for og pligt til at sørge for, at anmeldelsen er sket.

Anmeldelsen skal ske senest et år efter en ulykke eller et år efter man har fået kendskab til, at en lidelse skyldes arbejdet. Det er vigtigt, at denne et-års frist overholdes, da Arbejdsskadestyrelsen er meget restriktiv med hensyn til dispensationsmuligheder.

Erhvervssygdomme
Udover arbejdsulykker vedrører Arbejdsskadesikringsloven også erhvervssygdomme. Ved en er-hvervssygdom forstår man en skade, man - som ansat - har pådraget sig efter en længere tids påvirkning fra arbejdet eller fra de forhold, hvorunder arbejdet foregår.

Det er dog langt fra alle lidelser, man kan få anerkendt, idet det er en betingelse, at erhvervssyg-domme skal være angivet på en fortegnelse over anerkendte erhvervssygdomme eller at lidelsen efter en konkret vurdering i Erhvervssygdomsudvalget kan godkendes.

Årsagssammenhæng
Det er en betingelse for at en arbejdsskade kan anerkendes, at der en årsagssammenhæng mellem lidelsen og påvirkningerne fra arbejdet. Netop årsagssammenhængen er en problemstilling, der ofte giver anledning til tvister.

Poster efter Arbejdsskadessikringsloven
Efter Arbejdsskadesikringsloven har man alene ret til méngodtgørelse, erhvervsevnetabserstatning samt betaling af behandlingsudgifter.

Ansvar
Såfremt der tillige foreligger ansvar fra arbejdsgiverens side f.eks. som følge af, at arbejdspladsen ikke har draget omsorg for, at arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt for eksempelvis fordi en maskine ikke har været tilstrækkeligt afskærmet, eller der ikke har været tilstrækkelig rotation ved en høj repetitivt arbejde, så kan man tillige kræve dækning i henhold til Erstatningsansvarsloven og vil have krav på dækning af svie og smerte samt tabt ar-bejdsfortjeneste.

Se under erstatningsposter.
Se indslag om personskadeerstatning,
fra TV Esbjerg:
 
Nyhedsbrev:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev via nedenstående formular og tryk derefter tilmeld.

Navn:
E-mail:
    eller   Afmeld


Advokataktieselskabet
Kirk Larsen & Ascanius


Torvet 21
6701 Esbjerg
Telefon 70 22 66 60
www.kirklarsen.dk
kirklarsen (a) kirklarsen.dk
CVR nr.: 15 88 87 84

Medlem af Advokatsamfundet